Referencer

Her kan du læse om hvad min pasningordnings børns forældre fortæller om mig

 

Nina er en super engageret, energisk og kærlig person som gør alt for at børn i pasningsordningen har en dejlig, begivenhedsrig og kreativ hverdag. Det er et kæmpe plus for os at Nina har en natur pasningsordning, så Bastian kommer ud hver dag og har mange oplevelser i naturen. Han elsker at være ude, og det giver bevægelse og motoriske udfordringer, og rige muligheder for at udforske naturen. Nina driver sin private pasningsordning med fuld dedikation og med børnene i 100% fokus, og hun lytter meget til os forældre.

– Bastians mor og far

 

 

At hente sit barn hver dag og blive mødt med smil og harmoni, er en sand fryd. Det miljø, som Nina skaber for vores børn, er simpelthen misundelsesværdigt. Der er altid glæde og hygge hos Nina

– Rene Hansen, far til Frida 1½ år

 

 

Vi har som forældre altid følt os helt trykke ved at aflevere vores datter til Nina, som altid har været utrolig kærlig og omsorgsfuld overfor vores datter, som i starten havde meget brug for tryghed og omsorg. Vi har altid oplevet Nina som en meget aktiv person med børnene, indenfor som udenfor. Specielt de mange forskellige udflugter, har vores datter været utrolig glad for. Det behøver ikke at være andet end at gå en tur og se bussen køre forbi, eller en tur til stranden om sommeren, børn syntes det er fantastisk. Vi vil til hver en tid anbefale Nina til andre forældre, som ønsker at få deres børn passet af en kærlig og overskudsagtig person.

– Forældre af Silje som blev passet i marts 2010 – maj 2012

Bund 3.jpg

At starte

i en pasningsordning er en stor forandring i jeres lille barns liv. Det er vigtigt at I vælger den rette voksne til at passe jeres barn. Vælg derfor en person som I har god kemi med, er tryg ved og som har de værdier I sætter højt.

Børn i alderen 0-3 år kan ikke få for meget tryghed. Når børn er trygge bliver de nysgerrige, har det sjovt, tager imod læring og udvikler sig.

Jeg er en meget aktiv person, der skaber harmoni og giver jeres barn trygge og rolige omgivelser.

Profil >

bund2.jpg

Åbningstider

Pasningsordningen har åbent 48 timer pr. uge.

Mandag  6.45 - 16.30
Tirsdag  6.45 - 16.30
Onsdag  6.45 - 16.30
Torsdag  6.45 - 16.30
Fredag  6.45 - 15.45